Foredrag på Hørbygaard

godset1.jpg 

Vi har planlagt en række foredrag i foråret 2010, som vi håber vil tiltrække mange.
Vort mål er at skabe foredrag med spændende og levende foredragsholdere indenfor den alternative/holistiske verden.
Vi er så heldige at kunne leje os ind på det smukke Hørbygaard Gods på Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk. Nemt at komme til, da det ligger for enden af Holbæk Motorvejen og en lille bid op mod Nykøbing i Odsherred.
Med andre ord  ønsker vi at skabe foredrag/kurser ‘med gods i’.

Tag gerne en veninde eller ven med!

Program 2010 - forår

Lev livet bevidst - brug blomster når det er svært
Kærlighedens kemi
Hvad blev der af den lykkelige forelskelse? Og hvorfor lærer vi ikke, hvad der skal til for at have et godt forhold?
Du vil høre om, hvordan man undgår at ødelægge relationen og holder liv i gnisten.
Dato: d. 4. feb. kl. 19-21
Underviser: Maj Wismann, sexolog, www.majwismann.dk

Powerprinsesse
Foredraget tager udgangspunkt i Lones rejse fra den pæne, usikre kvinde som søgte trøst og hjælp i alverdens selvhjælpskurser og stakkevis af selvhjælpsbøger i jagten på at blive den bedste udgave af sig selv.
Lone opgav og besluttede i stedet bare at blive gode venner med sig selv. Dette resulterede i ‘De 4 PowerPrincipper’, som er fire konkrete retningslinjer, som sikrer at enhver kvinde kan bevare sin feminitet og handlekraft i enhver situation.
Dato: d. 2 marts 2010 kl. 19-21
Underviser: Lone Rasmussen, ‘kvindeekspert’, powerprinsesse, www.powerprinsesse.dk

Intro til tantra for begyndere
Hvorfor dyrke tantra? Hvad kan tantra bidrage med til singler og par?
Tantra er meget mere end sex. Lær hvordan du kommer i gang med at leve dit liv mere kærligt.
Dato: 16 marts kl. 19-21
Underviser: Gitte Mayland Larsen, krops-og psykoterapeut.
Læs længere nede på denne side om Gitte workshop

Hjælp jeg er i konflikt!
Velkendt? Lær at håndtere dine konflikter i familien og andre steder på en mere hensigtsmæssig måde.
Hvorfor bruge tiden på kamp?
Dato: d. 15. april kl. 19-21
Underviser: Susan Kristiansen, konfliktmægler
Læs mere om Susans workshop længere nede på siden

Diabetes 2 ikke kun for ældre!
Der bliver stadig flere og flere tilfælde af diabetes II og flere yngre lider af sygdommen, som før i tiden kaldtes ‘gammelmandsukkersyge’. I sundhedsvæsenet snakker man meget om at mestre sygdommen eller lære at leve med den.
Ernæringsterapeuter er optaget af at se faresignalene på et tidligt tidspunkt (insulinresistens) og ved hjælp af kostændringer gå over i sund tilstand. Hør hvordan!
I efteråret tilbyder jeg et heldagsseminar sammen med zoneterapeut, Bachs-terapeut og sygeplejerske Susanne Løfgren. Seminaret bygger på Diabetes II projektet i Tønder kommune! 
Dato: d. 6. maj kl. 19-21.
Underviser: Eva Svarverud, stifter af Raskehuset

Pris: 150 kr pr. aften.

Tilmeld dig her!
De 150 kr betales til konto: 2730 - 62 74 19 80 42 senest 14 dage før foredraget.
Ved senere tilmelding kontakt os pr. mail eller tlf: 4640 6422 / 2892 7642.
Vi glæder os til at se dig/jer.

Venlig hilsen

Gitte Mayland Larsen og Susanne Løfgren

Ønsker du gratis elektroniske  nyhedsbreve ca. 4 gange om året om centrets aktiviteter? Kontakt
Du kan også blive fan på vores side på Facebook. Søg ‘Centret på Hørbygaard’.

Workshop om Tantra
Tantraworkshop for begyndere - Singler
Lørdag d. 17. april 2010. Kl. 11 – 18. Centret på Hørbygaard v. Holbæk:
Du vil på workshoppen få en forsmag på følgende:

Hvordan du kan bringe større nærhed, autencitet , intimitet og sanselighed ind i forholdet til dig selv og en eventuel fremtidig partner gennem tantra.
Hvordan du kan arbejde med tantra som personlig- og spirituel udviklingsvej. Både som par og som single.
En skitse til hvordan du kan strukturer og opbygge dit eget tantriske forløb, så du kan arbejde videre derhjemme.
Essensen af tantra, som jeg arbejder med den, er at sige JA til alt som er. Ja både til det dejlige, sjove og lette, men også det svære, grimme og ”forbudte”. Alt er velkomment i det tantriske rum!
Jeg inviterer med dette kursus til andet end bedre og mere sex – til mere end nydelse og ekstase, som for mig er velkomne positive biprodukter af processen, men ikke målet i sig selv.
Målet er at blive mere og mere bevidst og tilstede i alt, du foretager dig. Eller sagt på en anden måde at FORENE sex, kærlighed, parforhold, personlig- og spirituel udvikling.
Derved frisættes energi og hjertet åbnes mere og mere, og der opnås en evne til dybere og dybere intimitet og autencitet med en selv, partneren og hele livets væren.
Redskaberne på kurset er bevægelse, meditative energiøvelser, åndedræt, kontaktøvelser, sharing af følelser og stemninger samt let berøring. Også fri dans og leg med arketype kan blive inddraget.
Der foregår intet seksuelt på kurset.
Lidt om mig:
Jeg er 44 år og har 2 børn, og er i en tantrisk relation. Jeg er på 20. år selvstændig erhvervsdrivende indenfor tøjbranchen, og er uddannet krop- og psykoterapeut fra DIPSU. Jeg har arbejdet med min personlige- og spirituelle udvikling gennem de sidste 20 år. De senere år har det været tantra, der har været min hovedudviklingsvej.

Inspiration: Gestaltterapi, Alexander Lowen, Jung, shamanisme, yoga, Arnold Mandel, Richard Moss, Eckhart Tolle, John Welwood, Jes Bertelsen, Neel Fasting, Anna Sofie Jørgensen (Tigerens Rede), mine tatrapartnere

Kurset kan bruges som optakt og intro til årsgruppen som starter op i efteråret 2010.
Sted: Hørbygaard Gods, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk
Medbring: Løstsiddende tøj, indesko, madpakke og evt. skrivebog.
Deltagerantal: Max. 12 personer – Der vil blive tilstræbt et lige antal kvinder og mænd,
Pris: kr. 800,- (Depositum 300 kr.)
Tilmelding: Betalingen indsættes på konto nr. 7031 – 1953270 i Sydbank
Husk at angive navn, adresse, telefonnummer, e-mail samt dato og navn på kursus, du ønsker at deltage i, når du overfører pengene.
Du er først tilmeldt kurset, når jeg har modtaget dit depositum.

Kærlig hilsen
Gitte Mayland Larsen
E-mail: Gitte.tantra@gmail.com

Workshop i konfliktløsning
Få styr på dagligdagens konflikter.

Dato: d 6. og 13. september 2010 kl. 18.30-21.00

Workshoppen vil give dig inspiration til at håndtere dagligdagens konflikter på en konstruktiv måde.

Emner vi kommer ind på er: familien, arbejdspladsen, teenagerkonflikten, naboen.

Deltagerne får redskaber og inspiration til at arbejde med deres egne konflikter, og mulighed for at skabe en forandring.

Der sættes fokus på det, man allerede gør godt i forhold til konflikthåndtering, og det man kan gøre anderledes.

Der veksles mellem oplæg og træning.

Tilmelding: Susanne Løfgren, mail@casu.dk eller tlf: 4640 6422
Pris: 500 kr for begge aftener. Der gives 100 kr rabat pr.par .

Susan er en meget garvet underviser, der er rift om hende i erhvervsverdenen (bl.a. Novo), så vi er glade for, at hun vil komme på Hørbygaard!