Undervisere på CASU
Skolens faste undervisere
Susanne Løfgren er daglig leder af Center for Alternative Sundhedsuddannelser og har uddannet zoneterapeuter siden 1990. Koordinator for Bachterapeutuddannelsen i Danmark og Norge, og underviser i Bachs blomsterremedier. Har arbejdet aktivt for brobygning mellem det etablerede og det alternative sundhedssystem gennem SASU (Skolerådet for Alternative Sundhedsuddannelser) og i FDZ’s uddannelsesudvalg. Uddannet Sygeplejerske, Zoneterapeut og Bachterapeut.
Susan Kristensen er uddannet indenfor mange forskellige grene, for blot at nævne de mest relevante: Biokemi, kinesiolog, professionel mægler indenfor konfliktløsning, zoneterapeut og Bachterapeut. Har undervist her på skolen siden 1996 i anatomi, zoneterapi, psykologi/kommunikation, Bachs Blomsterremedier, Bachremedier til dyr.
Eva Svarverud er uddannet ernæringsterapeut fra CET - Center for ernæringsterapi. Underviser på CASU i ernæringsterapi.
Har mange års erfaring i behandling af forskellige sygdomme med kost og vitaminer-mineraler.
Eva er stifter af et initiativ til et alternativ sted hvor man kan behandle syge med alternative metoder, læs mere om hende på www.betterandbetter.dkMarlene Lone Hougaard er uddannet biopat og har i mange år besøgt os dels som Bioforcekonsulent dels som biopat og øst af sine erfaringer med kosttilskud.
Frank Berger er uddannet zoneterapeut og driver ‘De 5 elementers klinik’ i Kbh. Franks speciale er en grundig observation af føddernes zoner og diagnosticering af hvor problemerne sidder. Frank er gæstelærer i zoneterapi og de 5 elementer. Læs mere på http://www.de5elementersklinik.dk
Jeanette Bille Kjledsen er en anden dygtig zoneterapeut med mange års erfaring i behandling af gravide, fødende og små børn. Hun driver klinik i Fredensborg og besøger os indimellem med et kursus i ‘Zoneterapi til gravide og fødende’.
Læs mere på http://www.zoneterapi-akupunktur.dk
