Kursusbeskrivelse
Casu og Den Internationale Bachterapeutuddannelse tilbyder introkursus i Bachs Blomsterremedier (Trin 1) samt hele uddannelse til Bachterapeut, registreret i Dr. Edward Bach Fonden, England.
Trin 1
2 dages introduktionskursus, hvor man får den basale viden om de 38 bachremedier og Nødhjælpsremediet, deres brug i hverdagen og i kriser, samt hvordan man kan behandle sig selv, sin familie og evt. sine dyr. Kurset giver en indføring i Dr. Bachs filosofi og opfattelse af sygdom. For de, der ønsker at blive Bachterapeuter er TRIN 1 obligatorisk uanset tidligere erfaring og arbejde med remedierne. Dette for at sikre, at alle uddannede Bachterapeuter verden over har den samme basisviden. Trin 1 kurset kan også tages som fjernundervisning.
Pris: 2050 kr. inkl. moms. Momsen tilbagebetales på trin 3 prisen, hvis man tager hele uddannelsen.
Trin 2
Er et 2 dages kursus hvor man gennem øvelser og gruppe-samarbejde får uddybet sit kendskab til de 38, man begynder at skelne de, der ligner hinanden, samt lærer om Bach typeremedierne. Man kan efter Trin 2 begynde at give andre remedier som øvelse inden Trin 3.
Pris: 2150 kr. inkl. moms. Momsen tilbagebetales på trin 3 prisen, hvis man tager hele uddannelsen.
Trin 3
Er det egentlige terapeutkursus. Det er åbent for alle, der har været på TRIN 1 og 2. På kurset, der varer 4 dage, koncentrerer vi os om de egenskaber, der skal til for at blive en god Bachterapeut. Metoden til at udvælge remedier trænes gennem øvelser. Kurset slutter med eksamen den sidste dag. Efter kurset følger en periode på ca. 6 måneder, hvor man laver 2 opgaver hjemme. Har man klaret opgaverne, kan man nu vælge at blive registreret Bachterapeut i Dr. Edward Bach Fonden.
Pris: 5000 kr. Man kan, hvis man har taget Trin 1 og 2 på CASU (Susanne Løfgren) fratrække momsen fra Trin 1 og 2 (410 + 430 kr= 840 kr), hvorved prisen bliver 4160 kr. for Trin 3.
Se kursusplan
