Anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi - 100 % online

Som zoneterapeut eller anden alternativ terapeut skal du have et godkendt kursus i ovenstående fag for at kunne blive RAB godkendt. Kravet er, at man skal have minimum 200 timer (ana/fys) og 100 timer sygdomslære, og dette kan Casu tilbyde som RAB godkendt kursus og online studie.  Vi er kendt for at have en personlig kontakt til vore kursister, og vi bestræber os meget på at støtte den enkelte gennem studiet. Du får tildelt en lærer, som du kan stille spørgsmål til gennem dine besvarelser.

Anatomi online har samme pensum, som andre godkendte klasse -kurser, men alt foregår hjemme hos dig selv og via mailing med din lærer.
Du vælger selv, hvornår du vil lave opgaver, og om du vil holde fri i en periode, hvor andet presser sig på. Fristen for færdiggørelse af hele studiet (28 ana/fys opgaver + 18 sygdomslæreopgaver) er 3 år. De fleste har klaret studiet på 1 1/2 år, men vi har også haft studerende, der klarede det på 1/2 år, hvis de havde orlov eller 'gav den en skalle'.

Studiet består af 28 anatomi/fysiologiopgaver + en skriftlig eksamen (4 timer) og 18 sygdomslæreopgaver + en skriftlig eksamen (fysisk fremmøde i  Roskildeområdet). 
Man må delvist bruge bøger/noter til eksamen. Læs mere i Studievejledning  på s. 5-6 om disse krav: her                    
Casu startede som de første anatomi online i 1999 , og vi har løbende forfinet vort koncept. 
Vi får megen ros og har en høj rate af folk, der gennemfører studiet.
Lærerne er uddannede sygeplejersker eller biokemikere med stor erfaring i at supervisere anatomi online studerende.

Pris for hele kurset: 8.900 kr. når du betaler på én gang. Betaler du i rater koster hele kurset: 9.600 kr. Hertil kommer prisen til eksamen: Ana/fys-eksamen: 750 kr og sygdomslære-eksamen: 550 kr.

Anatomi online brochuren kan downloades her

Du kan bestille eksempler på studieopgaver her

anatomi.png