Nå dine mål - lyt til din Sjæl

Kurset hed tidligere Sjælskurs, men indholdet er stort set det samme.
Kurset tilbydes kun som 2 dages fysisk kursus, da det er vigtigt for processen, at man arbejder i en tryg gruppe
og har god tid til refleksion.
Det er vigtigt, fordi man i gruppen bygger energien op, og man dermed kan komme meget længere i sin proces.

Man bestemmer naturligvis selv, hvad man vil arbejde med, og hvor dybt man vil gå.
Uanset hvad man vælger, bliver man kærligt støttet i processen. Ren egenomsorg.

På kurset lærer du om de personlinge hindringer/overbevisninger, som bevirker, at man ofte ikke lykkes med sine mål over længere tid.
Du lærer at skelne mellem dét, din personligheds ønsker og dét, din Sjæl opfordrer dig til.

Som hjælp til de hindrende, negative følelser og overbevisninger anbefaler jeg Bachs Blomsterremedier.
Ejer du ikke selv et Bach-sæt, kan du få en gratis behandlingsflaske til en 3 ugers kur med hjem.

Dagene forløber med oplæg fra underviseren, fælles meditationer, tid til refleksion og sparring med de andre i gruppen.
Du behøver ikke være trænet i at meditere, da de er guidet.
Alt foregår i trygt, hyggeligt og til tider humoristisk miljø.

Næste kursus

d. 1-2 juni 2024 kl. 10-16 ved Holbæk.
Eller vælg:
d. 16-17/11 2024 kl. 10-16 ved Holbæk
Vi skal være i et naturskønt område.

Pris
2600 kr inkl. skriftlig materiale og arbejdshæfte, kaffe/the/sunde snacks.

Underviser
Susanne Løfgren

Tilmelding og betaling
Mail@casu.dk

Betalingen er bindende og skal ske ved tilmedling.
Konto: 2670-6447945817.

Tag springet - følg din intuition

Hvad siger kursisterne om kurset

Jeg har været med på Susannes kursus Nå dine mål-lyt til din Sjæl.

Der blev vitterligt skabt et magisk rum til mange aha-oplevelser og nye indsigter. Susanne førte os alle trygt og kyndigt igennem både svære og opløftende erkendelser, og hun viste os, hvordan vi består af lag, der blad for blad, nænsomt kan pilles af, indtil vi når ind til selve kernen eller nærmere essensen af vores sjælskurs. 
Jeg fik mere med hjem, end jeg på nogen måde havde kunnet turde håbe på.
Et stort varmt TAK til Susanne!
Stina Duelund, 2024

***

Jeg er taknemmelig for at have givet mig selv dette kursus.
Jeg giver mine varmeste anbefalinger - alle fortjener en weekend på Susannes kursus Nå dine mål-lyt til din Sjæl).
Susanne skabte et ærligt, trygt og lærerigt rum på alle planer.
Det er min klare opfattelse, at alle de vidunderlige mennesker der deltog, gik berigede derfra.
Sofie Johanne Christiansen, 2024