Lars Muhl skriver om bogen BACH dit barn op:

Susanne Løfgren, kompetent terapeut med 30 års erfaring i brug af Bachs blomsterremedier har nu skrevet den første bog om Bachsystemets muligheder i forhold til børn. Det er der kommet en ligeså kompetent og yderst anvendelig bog ud af, som bør have en fast plads i ethvert hjem, hvor børn færdes. Vi har alt for længe været fastholdt i gamle mønstre. Det kan Susanne Løfgren og Bachremedierne være med til at rette op på.

Ranvita La cour skriver på Instagram:

Nyder den nye bog af Susanne Løfgren; "Bach dit barn op". Genial bog og et must for enhver der vil støtte sit barn med de magiske Bach-dråber; et virkelig godt, forståeligt, overskueligt og uundværligt opslagsværk. Har brugt Bach til min datter de sidste par år - med stor succes;)

Sidsel Mygh skriver på sin blog Forvandlingsstier:

Enhver forælder, bedsteforælder, pædagog, lærer, børnebehandler eller andre som har hjertekontakt med børn, vil blive beriget af at læse denne bog og tage remediernes og Susannes visdom til sig. Bogen er smuk og enkel i sin udformning. Meget nem at bruge og med grundige anvisninger til anvendelse og en præcis gennemgang af alle remedierne, med specielle henvisninger til hvordan børns reaktioner kan være, hvis de behøver remediet.

Bogen er tilmed fyldt med smukke og indbydende billeder af hver eneste blomst.

Bogen indeholder desuden en udførlig gennemgang af alle tænkelige hverdagsproblemer og situationer, man kan komme ud for i et normalt barneliv, med mange gode noter til forældre, der også kan have det svært i deres omgang med børn. Alt sammen også i alfabetisk orden, så bogen fungerer som et opslagsværk, lige til at gå til.

Der er gode cases i bogen, som kan give en gode idéer til hvordan man kan tænke i forhold til at eksperimentere med at bruge remedierne. Remedierne brillerer jo bl.a. ved at de er fri for bivirkninger, hvilket gør at man ikke kan overdosere eller gøre skade ved at give de forkerte remedier. Det værste der sker at at man vælger forkert, så det ikke virker.

Susannes kærlighed til børn, forældre og Bachs Blomsterremedier skinner igennem hele bogen og smitter på den dejligste måde.


Interview med Susanne på Æblebørns blog (Anette Straadt)

Endnu en dejlig anmeldelse fra Rebecca Persson, der har en dejlig blog om økologi-børn-grøn levevis. Læs mere:

http://rebeccapersson.com/2014/06/boghjoernet-bach-dit-barn-op/