Jeg følte mig fanget i min egen krop men lærte at befri mig selv

Måske har du fulgt med på Facebook, fordi jeg har valgt bevidst at dele mine erfaringer. Nu er jeg ved at være ved vejs ende og kan konkludere på det, der skete. Er du selv syg eller arbejder med at behandle syge, kan du måske blive inspireret af mit forløb, selvom vi har hver vores vej at gå.

Men først et resume for nylæserne

Inden jeg blev syg, gik jeg rundt og havde det helt fint.
Faktisk havde jeg tænkt, at det var skønt at have vendt hver en sten på min vej, optrævlet hele mit liv og være kommet godt igennem alle oplevelser.
Jeg følte mig godt nok lidt tung i kroppen men ikke syg. Jeg tænkte faktisk “nu sker det – det vender nu – en ny tid er igang for mig”.
Det skal jeg da lige love for!

Et chok satte det hele igang

d. 4/10-15 fik jeg en opringning fra en kusine, der fortalte mig noget om min familie, der chokerede mig. Så meget at jeg ikke opdagede, hvor chokeret jeg var før efter en uge, hvor jeg undrede mig over, hvor meget usundt jeg havde nået at proppe i mig den forgangne uge.
Jeg huskede, at det som regel betyder , at jeg ikke er ‘hjemme’ i min krop og mærkede, at opkaldet havde sat en voldsom proces i gang. Jeg var nødt til at få en tid hos min dejlige terapeut, der hjalp mig med at se lidt nærmere på mit forhold til min elskede mor, som jeg havde sat op på en piedestal.
Når man sætter nogen alt forhøjt, kan det være projectioner og fortrængninger, men man kan ikke få dem pillet ned, før man er klar til at forstå hvorfor.
Sygdommen gjorde mig klar til at se på noget vigtigt i mit liv: Min mor og mig selv som mor/kvinde.

Hurtigt begyndte jeg at få hævede led, mine hænder og arme kunne ikke bruges til ret meget, det bredte sig til fodled, knæ, hofter, og jeg fik blytunge ben.
d. 20/10 henvendte jeg mig til egen læge og fik taget prøver for Borrelia og gigt. Begge negative. Men de danske prøver er dårlige, halvdelen af de negative Borrelia-svar er falske.

Selv troede jeg, at jeg havde Borrelia i andet stadie (med ledsmerter) og krævede at få antibiotica. Jeg var hos Nordic Lab, hvor de kan tage (bedre?) tyske Borreliaprøver. Det kostede 8000 kr. og de meddelte mig desværre ikke, at der også kan være falske positive svar, ellers havde jeg måske ikke fået taget prøverne. Jeg fik svaret d. 16/12: 2 positive prøver for Borrelia. Men er de falske eller sande?

I mellemtiden krævede jeg at få den antibiotica, man bruger til Borrelia i Tyskland. Kan lige indskyde, at man er nødt til at  google viden om sygdom og samtidig være stærk for at få sin vilje i systemet. Min læge tog nye blodprøver og mente, at jeg havde/har Polymyalgi, en akut smertefuld lidelse i muskler og led og anbefalede Cortison (binyrebarnhormon), hvilket jeg simpelthen var nødt til at tage imod for at kunne holde ud at leve og have overskud til at arbejde med den egentlige årsag. Jeg kunne de første uger dårligt vende mig i sengen og kunne næsten ikke gå og slet ikke køre bil. Så kommer man ned på alle fire og har kun én mulighed: At acceptere det, der sker, at overgive sig til sin indre ledelse og tage imod læringen.

Alle celler er nye efter 120 dage

Jeg fik flere indsigter undevejs, bl.a. at alle celler jo kan skiftes ud på 120 dage, så i princippet kan jeg danne celler, der styrker min krop og ikke nedbryder den. MEN hvis cellerne kodes med den gamle tankeform, vil de blive ved at danne syge celler og bevidstløst reproducere sig selv.

Jeg måtte helt ind i kernen og se, hvilken tankeform, der styrede min celledannelse og få lavet den om.
Dette var i virkeligheden den vigtigste behandling.

Undervejs tænkte jeg,  “at det er fløjtende ligegyldigt, hvad jeg kalder min sygdom, den egentlige årsag er IKKE bakterier eller vira men en udrensning af gamle programmer omkring min mor, en handlingslammelse jeg har haft i den forbindelse, en angst for at trække vejret helt i bund, og en angst for at se sandheden i øjnene (mine øjne har i øvrigt været meget røde siden okt.).
 

Nu er jeg begyndt at leve

at gå og køre bil med 1 (ikke 8) smertestillende dagligt, og jeg er stadig på Cortison og antibiotica, indtil jeg trapper ud medio januar. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg fejler men mærker, at transformationen er sket, og at jeg er på vej mod sundhed, fordi jeg har forstået budskabet.
Jeg har tilgivet og har indset, at min vej altid har været styret af guddommelig hensigt. Jeg ved, at kroppen er nødt til at rense de gamle programmer ud, og at jeg bliver 100 % rask og i bedre form end før.
 

Hvad med den ‘giftige’ medicin

Det er gået op for mig, at intet kun er sort/ondt men det kommer an på hvilke egenskaber, vi tillægger det. Jeg har valgt at tage imod stærk medicin på det fysiske plan, fordi jeg ved, at min bevidsthed er stærkere end bivirkningerne.
 

Hvad har jeg lært

At alt er godt, selv når det gør ondt. Vi har kraft til ændre selv DNA i vore celler.

At når man skal højere op, må man først gå dybere ned.

At jeg ikke er alene.

At sige fuldstændig ja til det, der er planen for mit liv – koste hvad det vil.

At livet er så fantastisk, og at der er så megen hjælp og kærlighed fra andre, når man tør tage imod det.

Jeg regner med at skulle bruge mine erfaringer til at hjælpe andre - sådan plejer det at være, og det giver lidelse mening.

Hvis du vil have hjælp til at forstå din egen proces er der mange veje. 
Jeg tilbyder private konsultationer eller retreats for kvinder.