Om autisme
Personlige erfaringer fra en klinik
Af Anja Bønnelykke, Bachterapeut m.m.
Før jeg blev Bach-terapeut og Biopat, der var jeg specielpædagog på autismeområdet. Jeg har været uddannet pædagog i 16 år, og har været al min tid på specielområdet, på nær det sidste års tid hvor jeg har været i en helt almindelig børnehave.
I den helt almindelige børnehave, er der dog også udsædvanligt mange "tunge" børn med vanskeligheder af den ene eller anden art. Børn der læner sig op af diagnoser eller har fået.
Der er væsentligt flere af dem, end for 35-40 år siden, hvor jeg gik i børnhave.
Min mand har også som 29 årig fået en ADHD diagnose, så jeg har, siden jeg startede biopat-studiet, haft en naturlig interesse i, at finde ud af, hvorfor man får ADHD, autisme osv.
Jeg har sat mig så grundigt ind i det, at min hovedopgave kom til at omhandle naturlig behandling af de underliggende årsager til ADHD.
Når jeg tænker tilbage på mit job på et bosted for voksne med infantil autisme, så ser jeg på det med helt anderledes briller i dag. Mange af beboerne havde kronisk diarré. Nogle af dem havde været normale børn indtil omkring 2 års alderen, hvor de regredierede ud i autismen, mistede sprog, øjenkontakt osv.
De havde fødevare allergier, deres kost var dårlig, trods det at der var køkkendame i huset.
Personalet gjorde en stor pædagogisk indsats, men pædagogik i form af struktur og forudsigelighed, var det eneste aspekt af mennesket, der blev "arbejdet med". På den måde var vi med til at vedligeholde deres handicap, fordi de stadig blev udsat for bl.a en række fødevarer de ikke kunne tåle, medicin de blev afhængige af og som ikke gjorde den store forskel osv.
I dag ved man, at der ikke findes et decideret autisme-gen, og at autisme/ADHD kan behandles/helbredes eller i hvert fald mindskes. Det er en epigenetisk sygdom, hvor det miljø vi udsætter vores celler for, er afgørende for, hvordan udvikler sygdom.
Autisme foreningen nægter dog at forholde sig til det, de holder stædigt fast i, at det er medfødt, at der intet kan gøres, trods det at mange mange børn i udlandet i mange år er blevet behandlet for disse tilstande. Mange amerikanske børn er også regredieret ud i autisme efter vacciner.
ADHD foreningen vil også kun forholde sig til at arbejde pædagogisk med det, eller bruge medicin. De er ikke interesseret i at høre om, at der reelt kan gøres noget.
I dag ved man, at børn og unge er fulde af toxiner fra vacciner, kemikalier, stofskifterester fra tarmen, har fødevarer-allergier, mangler livsnødvendige vitaminer/mineraler, som er en forudsætning for methylering, hjernens virke mv. Alt dette gør at disse toxiner oversvømmer hjernen, (pga leaky gut) og gør den forvirret i den vigtige alder, hvor barnet tager sanseindtryk ind til bearbejdning, og så kommer de ikke ud igen, som de skulle og udviklingen går skævt. Og hvis man ikke motorisk får gennemlevet de faser man skal, så udvikles perceptionen i hjernen heller ikke korrekt og man bliver sensitiv, pga manglende sanseintegration.
Jeg oplever det at være særligt sensitiv, som noget lidt andet end at være sensitiv pga sanseforstyrrelser.
Jeg har arbejdet som vikar i en speciel børnehave, hvor personalet gjorde et absolut højt stykke fagligt arbejde, men alligevel så var der ingen af de børn, som endte i en almindelig skole bagefter, fordi man ikke arbejder med det som forårsager det. Mange havde ikke noget sprog.
Jeg lagde mærke til, at de fik dårlig kost, havde virkelig dårlig fordøjelse, svamp, eksem osv.
Samtidig måtte jeg under ingen omstændigheder sige noget om min naturopatiske viden på området. Lederen virkede som om, hun følte sig truet af mig, da jeg skulle fortælle om både mine pædagogiske og andre erfaringer indenfor området til en opstartssamtale.
Til sidst blev det for ulykkeligt og ambivalent at arbejde pædagogisk med disse børn, når jeg vidste, at min pædagogiske indsats kun virkede kompenserende her og nu og ikke ændrede noget for disse børn på sigt. De ville vedblive at være fanget i deres krop.
Jeg kan godt forstå, at Bach ikke kendte til disse diagnoser på hans tid, for de er eksploderet i de sidste par årtier.
For 20-30 år siden var der 1 ud af 10.000, som havde autisme, og i dag er det 1 ud af 45. Så hurtigt kan ting ikke evolutionere, det er epigenitisk.
Jeg har selvfølgelig tænkt på Bach i forhold til denne målgruppe, og har også blandet til et par stykker af disse børn, plus at min mand har fået en hel det!
Det vi bruger mest af er uden tvivl Cherry Plum og Walnut.
Cherry Plum, fordi lunten ofte er kortere, og bægeret hurtigere flyder over, hvis man ikke mærker efter, hvornår man har nået grænsen.
Cherry Plum er god til alle disse "eksplosive reaktioner", når man er opfarende. Magnesium virker også godt på manden her, at han ikke er så sensibel om morgenen!
Walnut er god til at skærme både når man er sanseforstyrret og når man er særligt sensitiv/åben spirituelt, hvis man kan sige det sådan. Og når man har svært ved at omstille sig. (kognitiv fleksibilitet)
Beech tænker jeg kan være god, når man er stereotyp i sin tankegang, fastlåst.
Clematis til dem, som har svært ved at holde fokus.
Der er sikkert flere!
Jeg bruger Bach sammen med min biopati, og det er også sådan, at jeg tænker de bedste resultater for disse børn. Man er nødt til at fjerne de belastninger, som forgifter dem, og tilføre det de mangler. Bach gør at man undervejs kan holde ud at være til. Er med til at gendanne balancen. Funktioner skal jo opøves, hjernen og kroppen trænes, for at kunne fungere normalt igen.
Mange kærlige hilsner
Anja Bønneland